For det meste skyldes rejsningsproblemer en blanding mellem fysiske og psykiske årsager.

Derfor skal man også angribe problemet fra flere forskellige vinkler for at få de bedste resultater. Men der er dog nogle ting man kan teste så man ved om rejsningsproblemerne er overvejende fysiske eller psykiske, og så ved man hvor man skal sætte ind først.

1) FÅ MÅLT DIN TESTOSTERON
For det FØRSTE skal du gå til lægen og få målt dine testosteronniveauer. Rejsningsproblemer er det mest tydelige tegn på lavt testosteron, så det giver absolut mening at få det testet som det allerførste. Hvis du har den type læge der meget gerne vil udskrive noget potensmedicin til dig, så skal du vide at der er masser af ting du selv kan gøre for at styrke din rejsning med naturlige metoder, så du ikke behøver at blive afhængig af medicin med bivirkninger og ubehag til følge.

2) HAR DU NATLIG EREKTION/MORGENEREKTION? Det næste du skal se på, er om du har morgenerektioner. Hvis du har det, så er der ikke noget rent “maskinelt” i vejen med klokkeværket. Men man kan faktisk godt have erektioner om natten uden at vide det, fordi den er væk når man vågner. Dette kan du teste med en gammel metode, som måske virker lidt sjov – men som faktisk virker.

Så hvordan afgør man det?

FRIMÆRKE TESTEN

Test dig selv:

Køb en række af 4 til 6 sammenhængende frimærker, som vil passe rundt om penis i slap tilstand. De skal være forbundet med en linie med huller i imellem hvert frimærke. Du skal vikle dem rundt om penis før du går i seng. De to overlappende frimærker skal fugtes, så de hænger fast og skaber en ring.

Om morgenen skal du tjekke om den hullede linie er revet op i kanterne. Hvis dette er tilfældet, betyder det at du har haft erektion mens du sov. Disse ufrivillige erektioner betyder at nerverne, musklerne og arterierne der er involverede i erektionen, fungerer som de skal, og er et tegn om, at den udeblivende erektion i vågen tilstand, skyldes psykologiske årsager.

Hvis frimærkeringen derimod er helt intakt, er det et tegn på at den udeblivende erektion kan skyldes fysiske årsager. Prøv testen flere dage i træk, for at se om det bare har været et tilfælde. De udeblivende natlige erektioner kan så skyldes en eller flere af fysiologiske årsager vi var inde på i forrige afsnit.

Der er ofte en blanding mellem fysiske og psykiske årsager som er på spil, når man har rejsningsproblemer. Det kan også være ligesom spørgsmålet om “hønen eller ægget” – hvad kom først? Rejsningsproblemer kan nemt resultere i en psykisk nedadgående spiral som giver problemer i parforholdet og med mandens selvværd. Både de fysiske årsager og de psykologiske- og parforholdsmæssige problemer der opstår grundet ED, kan heales med de rigtige metoder. Så der er masser at gøre ved det, uanset om det er fysisk eller psykisk impotens, eller en blanding af forskellige faktorer, som det oftest er.
OBS OBS OBS!

Vi har lige nu forårsudsalg på PowerPOTENS! De bedste metoder fra videnskab, tao og tantra til at du kan få din rejsning tilbage på fuld styrke.

Tjek det ud her: